Fuglsøcentret - Memory Lane Rock Museum

Hjertelig velkommen til 'MEMORY LANE ROCKMUSEUM'

Det unikke museum er med fokus på musik- og ungdomsliv fra 1950erne til i dag. 

MEMORY LANE ROCKMUSEUM er Danmarks første rock-, pop- og ungdomsmuseum.


Kom og se ting og sager om f.eks. Beatles, Rolling Stones, Jørgen de Mylius, Elvis, Abba, Queen, Sweet, Michael Jackson, Hitmakers, Gasolin, Walkers, Tøsedrengene, Aqua, EyeQ og 'alle de andre' fra ind- og udland. Se datidens ungdomstøj, film- og koncertplakater, plader, ungdomsbøger, popblade, musikudstyr, ting fra teenageværelserne, ungdomsoprør, hippier, provoer, om kærlighedslivet osv.

 

Her er også outfit fra flere kendte bands samt en lille afdeling med Melodi Grandprix - og dansktopmusik, med bl.a. Keld Heicks vinderdiplom fra 1984. Nyd også vores store specialafdeling med flotte gamle radioer, båndoptagere, grammofoner og Tv-apparater. Rocksamlingen tilhører samler/rockhistoriker Poul Nowack og radiosamlingen Per Rasmus Møller.

 

Museet kan besøges hver dag året rundt mellem kl. 8-16 (Søndag 8-12). NB. Guidet rundvisninger og alternative åbningstider kan evt. aftales. Entre. 50 kr.

Se billeder fra museet her

View this page in English